Nu viser erfaringer fra igangværende projekter, at projekterne generelt tager længere tid og de fleste projekter tager mere end seks år at gennemføre. De nye tal om forventninger til, hvornår projekterne er færdige, understreger vigtigheden af det løbende arbejde med at fjerne barrierer for udtagningsindsatsen.
Minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, siger:
”Vi har hele tiden vidst, at der ville være bump på vejen med den grønne trepart. Vi har også hele tiden vidst, at der ville opstå nye udfordringer, når aftalens ambitioner skal omsættes til virkelighed. En af de udfordringer, møder vi nu med lavbundsjorderne.
Mit fokus er at sørge for at fastholde den store opbakning, der er til udtagning af lavbundsjorder og virkelig bifalde alle de mange mennesker ude i landet, som bidrager til den her vigtige klimaindsats for at reducere landbrugets klimagas-udledninger.”
Der arbejdes løbende med barrierer i indsatsen, som skal sørge for, at projekterne fremover vil få en smidigere vej fra opstart til endelig realisering.
En konkret ændring, der lige nu er på vej, er hvor miljøscreeningen af mindre naturprojekter undlades, når det på forhånd kan udelukkes, at projektet vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Dermed kan bl.a. ca. 60 pct. af statens skovrejsnings- og vådområdeprojekter, blive etableret væsentligt hurtigere, fordi det reducerer sagsbehandlingen. Arbejdet med at fjerne barrierer sker i løbende dialog med parterne i den grønne trepart.
Med Aftale om et Grønt Danmark indgår også indførelsen af en afgift på kulstofrige lavbundsjorder. Regeringen og aftalepartierne er nået langt med drøftelserne om indretningen af den konkrete afgiftsmodel, som skal gælde fra 2028. Afgiften skal bidrage til, at kulstofrige lavbundsjorder bliver udtaget hurtigst muligt og dermed bidrage til Danmarks klimamålsætninger.